ERP System
Det forkromede overblik
Med vores ERP system registrerer vi alt elektronisk og håndterer alle aspekter af virksomhedsdriften – lige fra budgetter og lager til produktionsplaner, montage, prislister, styklister, KPI, fakturering og økonomistyring.
ERP systemet giver os det forkromede overblik. Vi kan følge alle ordrer i den mindste detalje fra A til Z. Vi får bedre og mere præcise informationer til vores analyser og planlægning og systemet minimerer risikoen for, at der opstår misforståelser eller fejl.
ERP systemet er af stor betydning i vores bestræbelser på hele tiden at effektivisere og forenkle driften og systemet giver os grundlag for at træffe de rigtige beslutninger, både på kort og langt sigt.
ISO 9001
Hos Rota A/S har vi bevidst fravalgt ISO 9001 certificering og i stedet udarbejdet et kvalitetsstyringssystem, der kører parallelt med ISO certificeringen. Fravalget skyldes, at de afvigelser/reklamationer, der fremkommer i løbet af året, er minimale. Vi mener derfor, det vil øge omkostningerne unødigt at blive certificeret og derved forhøje priserne til vores kunder.
Vores kvalitetsstyringssystem sikrer, at kunden får en god oplevelse, når de handler med os. Vi har beskrevne procedurer for bl.a. reklamationer og tegningsændringer.
Vi bliver løbende evalueret af kunder, som har ISO 9001 certificering. Disse kunder stiller normalt ikke yderligere krav til os efter en evaluering, fordi vi lever op til deres krav.
Kundens evaluering omfatter normalt følgende: kvalitet, indpakning, leveringstid, reklamation, målerapport, ordrebekræftelse.
Kvalitetshåndbog
Vores kvalitetsbegreb gennemsyrer hele virksomheden
Hos Rota A/S har vi valgt at udarbejde en kvalitetshåndbog til at sikre vores kvalitet og løbende forbedre vores virksomhed. Grundlæggende tror vi på, at man kun kan blive ved med at producere kvalitetsprodukter, hvis kvalitetsbegrebet er en stor del af virksomhedskulturen. Derfor skal Rotas fornemmelse for kvalitet afspejle sig i hver en detalje, hver en krog og hos hver en medarbejder.
Af flere årsager har vi valgt ikke at placere kvalitetshåndbogen her på siden, men kunder der besøger os kan få den forevist.
Målerapporter
Vi kan på vores Zeiss Eclipse udarbejde målerapporter. Det skal dog fremgå af ordrematerialet og det koster et mindre gebyr. Målerapporten kan medsendes varen eller sendes med post efter ønske. Rapporten registreres i kvalitetsafdelingen under kundens navn. Der kan i nogle tilfælde udarbejdes interne målerapporter, som kan fremvises ved uoverensstemmelser for at forsikre kunden om, at vores komponenter er udført i henhold til tegningsmaterialet.
Måleudstyr
Udover almindeligt måleudstyr, bruger vi følgende målemaskiner:
Zeiss Eclipse målemaskine inkl. 3D software Calypso, med dimensionerne,
X – 1000mm
Y – 1000mm
Z – 580mm
Nikon målemikroskop inkl. 2D software, Digital color CCD camera
X – 200mm
Y – 150mm
Z – 150mm
Alt måleudstyr er registreret og omfattet af en kalibreringsprocedure.